THE BRIARD (Berger de Brie)

A HEART WRAPPED IN FUR

At vælge den rette hunderace kan være vanskeligt. Det er meget vigtigt, at man grundigt har sat sig ind i den ønskede races adfærd og særlige behov for at være sikker på, at den hund, man er faldet for, nu også passer til det liv, man kan tilbyde den.

 

Denne hjemmeside er en kærlighedserklæring til den franske hyrdehund BRIARD (Berger de Brie). Her kan du finde information om racen, inspiration til træning og aktivering samt en række nyttige links.

   

En Briard er en meget smuk og aristokratisk hund, men den er ikke kun til pynt! Bag det charmerende ydre gemmer der sig en robust allround brugshund, som er velegnet til de fleste former for hundesport. Den kræver megen socialisering og aktivering (såvel fysisk som mentalt) samt fornuftig pelspleje. Det er også en hund med høj "krammeværdi", der har behov for at være meget sammen med sin familie. 

For yderligere oplysninger om, hvordan hverdagen former sig, hvis man ejes af en Briard eller flere, er du velkommen til at kontakte os på briardpower@mail.dk